Sebastian var den eneste kunstner, der ikke blev kontaktet af os selv. En dag ringede Akustikken til os og fortalte, at Sebastian havde rakt ud til dem. Han havde hørt om Vandreguitaren og syntes, det var en spændende idé, fordi projektet samlede mennesker omkring musikken. Han ville meget gerne være en del af det.

“Det var et stort skulderklap til projektet, at en musiker af hans kaliber selv tog kontakt. Inden vi så os om, havde Sebastian allerede spillet Her er en sang på Vandreguitaren.” – Thomas

Rasmus og jeg kunne ikke nå forbi butikken den dag, så det blev Danmarks Radio, der stod for optagelsen. Men vi er taknemmelige for, at Sebastian ville deltage.