#1 Mikael K

Mikael Ryger Kristensen, bedre kendt som Mikael K, er en nordjysk trubadur, der til daglig spiller i orkesteret Klondyke, men som også har en solokarriere. Hans sangskrivning er drevet af historiefortælling og den musikalske stemning, der sætter rammen for teksterne. Mikael har udgivet flere albums gennem årene, men et godt sted at begynde er Udkantsland(2011), Sange fra Nord (2014) og Stille Uro (2023).

“En sommerdag i juli 2015 besøgte Vandreguitaren Mikael på hans gård i Fristrup. Vi tilbragte nogle hyggelige timer med at optage ham spille Jakob Ølmand. Efter optagelsen signerede Mikael Vandreguitaren, og vi fik en god snak om, hvilke artister vi gerne ville have med i projektet.” – Thomas

Herefter tog vi videre ud i sommerdagen for at møde Johnny Madsen til Løkken Koncert.