#15 Christian Hjelm

Christian Hjelm var en af de musikere, vi virkelig håbede på at få med i Vandreguitar-projektet. Vi har fulgt hans musik i mange år, helt tilbage fra Figurines-tiden, så det var en stor glæde, da han sagde ja til at deltage.

Vi mødtes med ham i Akustikken, hvor han trodsede sygdom og spillede og sang med samme styrke og intensitet, som han ville have gjort på en hvilken som helst anden dag. Christian fortalte, at han faktisk aldrig har aflyst en koncert på grund af sygdom. Det siger meget om hans dedikation og passion for musikken.

Efter han havde spillet Som Aldrig Før og sagt farvel, blev vi stående i butikken og snakkede med medarbejderne.

“Jeg tror ikke, de kendte så meget til Christians musik på forhånd, men de var tydeligt imponerede over hans performance. Han har en særlig evne til at fange lytterens opmærksomhed.” – Rasmus

Tak for sangen Christian!