Idémændene bag vandreguitaren er Thomas Bang Andersen og Rasmus Morrison.
Idéen er blandt andet muliggjort med hjælp fra guitarbutikken Akustikken:

 

Thomas Bang Andersen

Thomas har en IT faglig uddannelse, men har en iværksætter i maven. I øjeblikket arbejder han på at etablere en forretning med lædervarer.

lefthandleather.com

Rasmus Morrison

Rasmus skriver og optræder selv med sin egen musik. I november 2015 udgav han sin første solo EP 'Born to Lose'. Han arbejder til daglig med IT.
(Foto: Patrick Ryming)

rasmusmorrison.com

 

Hvordan opstod idéen til Vandreguitar?

"En bekendt viste os et billede af en diamantbelagt guitar, som var blevet sat til salg på en guitarmesse, et sted ude i verden. Den kostede et svimlende beløb. Efterfølgende gik vi og talte lidt om det, og var ret enige om, at idéen om at lave et så dyrt instrument er nærmest tåbelig. Vi kom til at snakke om, at det kunne være interessant at tage en guitar, der ikke på forhånd har en stor værdi, og gøre noget for at give den en værdi. Det blev til vandreguitaren. Med den tager vi en mellemklasse Martin guitar (der i øvrigt lyder ganske godt) til en værdi af ca. 10.000 kr, og tilfører den en helt særlig værdi. Nemlig affektionsværdien. Der er formentlig ikke andre guitarer nogen steder, der har været omkring så mange store og interessante navne, som alle har spillet på- og signeret den. Man kan vist roligt sige at vandreguitaren bliver et helt unikt instrument.

Idéen om at sælge guitaren og donere den til velgørenhed, fulgte med helt af sig selv. Vi vil begge meget gerne gøre noget, for at bidrage til at mennesker, der ikke er så heldigt stillede som vi selv er, kan få nogle bedre vilkår. Med vandreguitaren håber vi på at kunne skrabe mange flere penge sammen end vi nogensinde ville kunne få råd til at donere ud af egen lomme!"